Alt du bør vide om WordPress

Hvis ikke du allerede har en WordPress hjemmeside, har du helt sikkert hørt om WordPress – og du er nok også stødt på det flere gange, hvis du har søgt på webdesign og lignende termer (hvorfor du nok også er landet her, på vores hjemmeside).

WordPress er i hvert fald svært at komme uden om, da det er verdens største CMS*. Hele 60% af alle hjemmesider bygget i et CMS er bygget i WordPress. Dertil kommer at imponerende 35% af samtlige websites – CMS eller ej – kører i WordPress (statistik fra 2020). Det stiger hvert år og det er bestemt ikke uden grund.

WordPress 5.6 og Gutenberg

Den nyeste WordPress version 5.6 kom ud 8. december 2020. Det er årets 3 og sidste, store WP udgivelse. Det nye tema TwentyTwenty-One er inkluderet, samt en forbedret udgave af pagebuilderen ‘Gutenberg’. Dertil er der kommet ‘næsten’ fuld PHP 8.0 understøttelse, hvilket betyder forøget hastighed. JQuery har også fået en kraftig opdatering fra version 1.2.4 til 3.5.1.

Vi anbefaler kraftigt at du opdaterer og får glæde af alle forbedringerne i den nye WordPress 5.6 – husk og checke at dine plugins (og temaer) er testet op til version 5.6 af WP, da du ellers risikerer de holder op med at virke.

WordPress CMS markedsandel
CMS markedsandel

For blot at nævne nogle få af de utallige fordele ved en WordPress hjemmeside:

  • WP er open source – det er 100% gratis at anvende.
    At WP er ‘open source’ betyder at det ikke kræver licens at anvende, og kildekoden er frit tilgængelig for alle at arbejde i og bygge videre på.
  • Netop dette, er der tusindvis af nørder verden over der gør. Derfor findes der et hav af extensions til en WordPress hjemmeside; templates og plugins, der kan gøre dit site flot og funktionelt. Nogle koster penge, nogle er helt gratis. Nogle koster et engangsbeløb (lifetime), andre har tilbagevendende licenser for løbende support og opdatering (typisk årligt). Det er op til den enkelte nørd/udgiver. Hos DesignStudio bestræber vi os så vidt muligt på at bygge din løsning uden licenskrævende plugins og temaer. Så du ikke forpligter dig til faste betalinger, når først vi har afleveret siden til dig.
  • Der er mange muligheder for WordPress hjemmeside optimering, og alle elsker som bekendt en hurtig hjemmeside. Det er i hvert fald en konkurrencefaktor vil man vil rangeres højt på Google og hvis ens kunder, ikke skal opgive at indlæse hjemmesiden.

En hjemmeside og en webshop der kan næsten alt

I forlængelse af ovenstående er det faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Det lyder som en kliché – men ikke desto mindre er det sandt. Der findes stort set plugins til ALT; skulle du mod forventning have en idé ingen andre har tænkt på, så kan den udvikles, netop fordi WordPress er ‘open source’ – så dygtige programmører kan tilgå kildekoden og modificere den til dine behov. Dette er selvfølgelig ikke gratis – men priserne er som regel yderst rimelige, da der er mange om buddet. Er du ikke ude i at spendere penge på at få udviklet din nytænkende funktionalitet, så skal man ofte ikke vente længe, før den alligevel bliver tilgængelig i plugin-form. Enten gratis eller mod betaling hvis der ønskes fuld funktionalitet (mange plugins findes i en gratis udgave og en fuld (premium) udgave kan oftest tilkøbes billigt). Der udvikles nye plugins hver dag på verdensplan.

Hvad koster en WordPress hjemmeside i 2021?

Det er enormt svært at sige hvad en hjemmesideløsning præcist koster. Det afhænger af hvor stor en hjemmeside der ønskes (altså hvor mange sider). Hvor avanceret et design og hvor meget funktionalitet der skal være. Nogle ønsker at der skal der arbejdes med grafik og tekster, andre har det hele klar. Der er mange der tilbyder meget billige WordPress hjemmesider. Oftest nystartede firmaer, uden den store erfaring eller baggrund og derfor sælger dem til langt under markedsprisen. De er oftest ikke bygget efter ‘best practice‘. Resultatet er løsninger der måske performer dårligt, ikke er brugervenlige, ikke er Google optimerede osv. Så man får altså hvad man betaler for.

hurtig WordPress hjemmeside
Google Udviklerværktøj 100% score = fyrværkeri!

Vi arbejder kun med WordPress, både som webshop og hjemmeside løsning

Ovenstående er bare nogle af de mange, gode grunde til at vi hos DesignStudio.dk ELSKER WordPress – og har dedikeret os 100% til dette.

Skal du have lavet en hjemmeside i et andet CMS*, vil vi derfor også takke nej til opgaven; vi arbejder KUN i WordPress (og selvfølgelig WooCommerce til WordPress webshops) men til gengæld er vi eksperter!

*CMS står for ‘Content Management System‘ og er (meget) kort fortalt et stykke software med en brugervenlig interface. Man kan arbejde med tekster og billeder i editorer der minder om Word. Layout, farver og opsætning styres via temaer/templates. Det betyder også, at når vi overdraget dit spritnye site til dig, så er du ikke afhængig af os mere. Dermed ikke sagt at det er ‘barnemad’ at arbejde i – men det er intuitivt og de fleste kan være med.

En hjemmesideløsning skal vedligeholdes

Har man ikke tid, lyst eller evner til at være webmaster, kan vi varmt anbefale vores Serviceaftaler, hvor du får løbende vedligehold og opdatering af sitet eller shoppen. Som nævnt ovenfor et et CMS et stykke software – og som alt andet software skal det opdateres løbende, for ikke at udgøre en sikkerhedsrisiko; præcis som softwaren på din mobil og laptop; eller i din bil, hvis den er ny. Har du mod på at arbejde med WordPress selv, har vi lavet en WordPress basis manual, til mange af basis funktionerne, såsom; installering af Plugins, installering af Temaer og oprettelse af nye sider og indlæg.

5 must-have plugins som vi ofte bruger i DesignStudio:

Som du sikkert ved, gælder det om at holde sin WordPress hjemmeside trimmet. Derfor anbefaler vi af holde plugins på et absolut minimum. Dog er der plugins der er nærmest uundværlige. Vi nævner her nogle af de vigtigste.

  1. Yoast SEO for WP – Få hjælp til at optimerer dit tekst indhold og tilføj struktureret data.
  2. Contact Form 7 – Avanceret, super fleksibel og elegant Kontakt formular.
  3. LiteSpeed Cache – Optimer JS, CSS og billedfiler med LiteSpeed Cache (Kræver dit webhotel kører med LiteSpeed server).
  4. Advanced Database Cleaner – Optimer din database og ryd op i resterne fra gamle plugins o.lign.
  5. Official AMP – Gør din WordPress hjemmeside mobile first ready – AMP venlig med dette plugin.

Bliv inspireret og se 5 forskellige hjemmesideløsninger vi har designet:

Bliv inspireret og få ideer til din næste WordPress hjemmeside, se 5 flotte designs eller læs mere om gode temaer til WordPress.

  • Natalina.dk – Endnu en stilfuld og elegant hjemmeside, som primært fungerer som en blog, her skriver Natalina om en fri livsstil i naturen.
  • SusanneJuulBarnak.dk – En simpel og funktionel hjemmeside til en dygtig designer, brand developer og trendspotter.
  • Isoteket.dk – Smuk og simpel. Denne hjemmeside præsenterer Isoteket, et Københavnsk Ismagerie som laver lækker is i verdensklasse.
  • 22q11.dk – En funktionel, flot og custom designet medlemshjemmeside. Med loginsystem og information til 22q11 diagnosticerede og deres familier.
  • CopenhagenSummerFestival.dk – En stilren hjemmeside på 2 sprog. Herfra kan der streames klassiske koncerter af høj kvalitet.

10 hurtige WordPress fakta:

  1. WordPress så dagens lys første gang i Maj 2003, dengang var det kun tiltænkt som et blog-værktøj.
  2. Store nyhedssites som New York Post, Herald Sun, Variety og Vogue kører på WordPress-platformen.
  3. En WordPress 1-klik installation kan klares på ca. 5 min (en fuld og ren installation tager dog væsentligt længere).
  4. Der er her i slutningen af år 2020 ca. 55.000+ WP plugins klar til download.
  5. WordPress udgiver et nyt gratis standard tema hvert år. I alt findes der ca. 6000 gratis temaer til WP.
  6. Det absolut mest downloadede plugin til WP er Yoast SEO pluginnet (gratis udgaven).
  7. WordPress er tilgængeligt på over 68 sprog – og det vokser konstant.
  8. WP er opfundet af Matt Mullenweg og Mike Little (der findes ingen direktør da det er community baseret).
  9. WordPress er 10 gange så poplært som Joomla og ca. 9 gange så populært som Drupal (konkurrent).
  10. WordPress er skrevet i Js og PHP (programmeringssprog) og bygger på en MySQL database.