wordpress hjemmeside

WordPress installation Dansk Guide (1-klik installation og manuel installation).

Lav en ny WordPress installation, guide på Dansk. Der er 2 typiske måder hvorpå du kan lave en WP installation (1-klik installationen og den rene manuelle installation). Vi beskriver begge måder, i den følgende vejledning nedenfor.

1-klik installations guide til WordPress:

  1. WordPress 1-klik-installation. Her er WordPress installationsfilere gjort tilgængelige i kontrolpanelet på dit webhotel. Der vil være et WordPress ikon eller ‘Install Now’ boks, som du trykker på (Se billede 1) og så går installationen automatisk i gang. Se de næste trin.

    1-klik installationen er den nemme måde (1-klik installationer kan varierer en smule fra webhotel til webhotel – og nogle webhoteller ligger endda ekstra plugins eller temaer ind som reklame – er det tilfældet, bør du vælge en manuel installation). Du kan selvfølgelig fjerne det der måtte blive lagt ind, men der er ofte ‘koderester’ tilbage, så hellere en helt ren WordPress installation. Se pkt. 2.
  2. En ren (rigtig) WordPress installation er lidt mere omfattende og teknisk (men også den hvor du styrer din installation 100% og ikke får noget ‘ekstra’ med). Her ligger du selv installationsfilerne op på dit webhotel – typisk med FTP. Dernæst opretter du en MySQL database samt en bruger og så er du klar til selve WordPress installationen. Det er nemmere end det lyder, vi forklarer det hele i denne installationsguide.

Hent altid installationen til den nyeste version af WordPress, fra WordPress officielle download side.

1-klik installation fra cPanel WordPress guide
Billede 1 – WordPress 1-klik installation

Manuel installataion af WordPress med FTP overførsel og MySQL database oprettelse:

  1. Download og installer FileZilla fra deres egen hjemmeside. (Det er en gratis FTP klient til både Windows og Mac OS).
  2. Derefter opretter du forbindelse til dit webhotel gennem FileZilla FTP (informationerne finder du i kontrolpanelet til dit webhotel).
  3. Download og udpak den nyeste WordPress installation (det er en ZIP fil).
  4. Overfør filerne med FileZilla FTP fra din computer og til roden på dit websted (ofte public_html mappen, se Billede 2).
  5. Træk alle filer og mapper fra din udpakkede WordPress installation, altså fra din computer (til venstre) og til dit tomme websted (til højre). Det vil tage lidt tid (du kan se køen i bunden af FileZilla og hvornår den er færdig).
FTP overførsel WordPress installation
Billede 2 – FTP overførsel med FileZilla
  1. Log ind på dit webhotels kontrolpanel (ofte cPanel, nogle webhoteller har dog deres eget udviklede kontrolpanel). Her opretter du en MySQL database.
    a. Log ind på cPanel, find og tryk på My SQL Databases.
    b. Skriv et valgfrit navn og tryk ‘Create’. (Husk navnet)
  2. Opret en bruger til din MySQL database (også i kontrolpanelet på dit webhotel).
    a. Log ind på cPanel, find og tryk på My SQL Databases.
    b. Rul ned til MySQL Users.
    c. Skriv et valgfrit brugernavn og en adgangskode dertil. (Husk begge til senere brug)
  3. Giv din nye bruger adgang til din nye MySQL database.
    a. Log ind på cPanel, find og tryk på My SQL Databases.
    b. Rul ned og find ‘Add User To Database.
    c. Vælg din bruger og vælg din database og tryk ‘Add’.
    d. Vælg privilegierne Select, Insert, Delete, Update, Alter, Create, og Drop (Du kan vælge færre, men disse giver dig fulde rettigheder og fuld funktionalitet til din WP installation).
    e. Tryk ‘Make Changes knappen’, så er du klar til selve WP installationen.
  4. Start den manuelle WordPress installation ved at skrive din hjemmesides adresse i en browser.
  5. Så er du i gang med WP installationen – nu kommer den nemme del.

Selve WordPress installationen:

  1. Vælg sprog og tryk ‘Fortsæt’ (se billede 3).
WordPress installation - Sprogvalg. Billede 3
Billede 3 – WordPress installation
  1. Det næste skærmbillede viser lidt generel information. Tryk ‘Lad os komme i gang!’.
  2. Herefter skal du udfylde informationerne fra tidligere, databasenavn, databasebruger og kode. Derudover skal du indtaste databasevært (localhost virker ofte, ellers er det navnet på MySQL serveren på dit webhotel). Til sidst tabelpræfiks (navnet er valgfrit, men lad være at bruge standardnavnet af sikkerhedshensyn). (Se billede 4).
Database opsætning WordPress guide dansk
Billede 4 – WordPress installation
  1. Tryk på knappen ‘Send’. Installationen fortsætter, såfremt du har tastet dine database oplysninger korrekt ind.
Dansk WordPress guide - billede5
Billede 5 – Databaseopsætning
  1. Tryk på ‘Kør installationen’. Så kommer du frem til næstsidste skærmbillede.
WordPress opsætning - billede 6
Billede 6 – WordPress opsætning
  1. Indtast Titlen på din nye WordPress hjemmeside. Indtast det brugernavn du vil logge ind med og indtast en kode (eller vælg den autogenererede).
  2. Indtast din e-mail adresse.
  3. Overvej om siden skal indekseres med det samme, eller om du vil vente til den er klar med indhold (tekster, billeder osv.). Vi vil anbefale du vente, så sæt flueben ved punkt 4 billede 6. (Husk at fjerne fluebenet igen, når du åbner din hjemmeside). Herefter trykker du ‘Installer WordPress‘.
  4. Installationen går i gang og tager ca. 10 sekunder. Derefter trykker du ‘Log ind’ og logger på med dit nyoprettede brugernavn og kodeord.
WP installation - Sidste billede
Billede 7 – Tryk Log ind og gå i gang
  1. Installationen er færdig og du er logget ind! Nu kan du gå i gang med temaer og plugins til din nye WordPress hjemmeside. God fornøjelse.


(WordPress Installation Dansk Guide udarbejdet af DesignStudio.dk).