Gratis hjemmeside test, hos DesignStudio har vi valgt ikke at lave vores egne test værktøjer (endnu). Dels findes der rigtige mange gode test værktøjer allerede og så er der så mange forskellige test parametre, at det ville være svært at vælge nogen ud frem for andre.

Vi har derfor samlet en lang række af de professionelle værktøjer vi bruger i vores dagligdag. Her kan du teste alt lige fra din hjemmesides hastighed, mobilvenlighed, forskellige SEO parametre, link struktur og programmeringsfejl. Alt i alt en ret omfattende værktøjskasse til at teste din hjemmeside eller webshop. Helt gratis.

Hermed et udpluk af de værktøjer vi bruger i vores dagligdag hos DesignStudio

Vi har nøje udvalgt de mindst tekniske af de værktøjer vi bruger. Dermed håber vi, at du som almindelig webshop eller hjemmeside ejer, også kan få nytte af dem.

Gratis hjemmeside test til hastighed

Google PageSpeed Insights

Her er Googles eget værktøj til gratis at teste hvordan din hjemmeside performer. Bemærk at de både tester på mobil og på desktop, med mobil som den primære test. Testresultatet kan godt være lidt teknisk at forstå, men det giver en rigtig god dyb analyse af din hjemmeside.

Search Console

Det er mere en generelt værktøj, men måske også et af de vigtigste når du er hjemmeside eller webshop ejer. Det er et værktøj fra Google der bl.a. viser dine backlinks, crawlertid, indekseringsfejl, 404 fejl, mobilvenligheds check og meget, meget mere.

Checker for fejl på hjemmesiden

V3C Validator

Er der fejl på din hjemmeside? Her er et værktøj der lynhurtigt viser dig hvad og hvor fejlene opstår. Værktøjer er helt gratis. Det viser samtidigt advarsler, det kan være hvis koden er forældet eller overflødig. Har du en kompleks hjemmeside sammensat af mange plugins vil du se mange fejl. Det er sjældent der slet ingen er. Fejlene betyder ikke nødvendigvis noget for dine brugere, men kan være med til at gøre hjemmesiden langsom og er der rigtig mange fejl, vil hjemmesiden også blive rangeret lavere hos Google.

Dr. Link Check

Et fantastisk værktøj, der tester ALLE dine links på din hjemmeside i dybden. Det viser follow og nofollow links, interne links, udgående links, http links og 404 links. Det tager lidt tid at teste hele din side igennem men resultatet er letlæseligt og nemt at arbejde videre med.

SEO og Backlink værktøjer

Text to Code Ratio / BeautifyTools.com

Hvor meget tekst har du I forhold til kode på din hjemmeside eller webshop? Det anbefalede er minimum 12%. Er din hjemmeside fyldt med kode, men indeholder ikke så meget brugbar information, vil det påvirke din rangering hos bla. Google. Test her om din hjemmeside har en god tekst/kode ratio.

SEO Tester Online – Ottimizzazione SEO Sito Web

Denne test kan du køre gratis én gang i døgnet. Den er forholdsvis avanceret og lidt teknisk at forstå og læse. Men det giver et rigtig godt allround billede af hvordan din hjemmeside eller webshop fungerer, både når vi taler hastighed, indhold og på Sociale Medier.

SEO Site Checker Pro

Endnu et gratis værktøj til test af forskellige SEO parametre. Det går ikke så meget i dybden og pointsystemet er ret strengt, der skal arbejdes meget med siden før du får en høj score. Til gengæld er det letlæseligt, gode forklaringer og forslag til at arbejde videre med.

Free Backlink Checker by Ahrefs: Check Backlinks to Any Site

Et rigtig godt værktøj til at teste hvilke hjemmesider der liner til din side. Du kan køre testen gratis så meget du vil og det går stærkt. I den gratis version får man dog ikke lov til at se en 100% fuldstændig liste over backlinks, men den giver dig en rigtig gode ide om hvordan din linkprofil ser ud.

Domain Authority Checker – DA Checker – Check Domain Authority

Endnu et lille værktøj, dette værktøj checker din hjemmesides domæne autoritet – altså hvor højt rangeret det er på en skala fra 1 – 100. Det viser også din Off-page SEO score. Om du har en dårlig SPAM score. Samt kvaliteten målt i %, af dine backlinks.

DNS værktøj

Check 301 Redirects. Check ALL URL VERSIONS Automatically

Et lille hurtigt værktøj til at teste din DNS opsætning og hvor mange gange de forskellige versioner af din hjemmeside, skal viderestilles før de når din rigtige side. Du kan også identificere langsomme DNS servere undervejs.  

Nu har du lavet en gratis hjemmeside test, hvad så?

Disse værktøjer skal ikke ses som en 100% retningslinje og det er langt fra nødvendigt med en høj score alle steder for at rangere godt på Google. Faktisk skal du forvente en vis fejlmargin og visse mangler, simpelthen fordi der kan være ønsker til design og funktionalitet, som gør at værktøjerne ikke kan give en 100% score. Dette er ikke udtryk for en dårlig hjemmeside eller webshop. Der vil næsten altid være ting der kan fintunes og forbedres. Kontakt os evt. for at høre nærmere herom.

Husk: Det der bliver målt og analyseret, bliver også oftest bedre.

Gratis hjemmeside test og forbehold

*Dette indlæg er IKKE en reklame for nogle af ovenstående værktøjer. DesignStudio modtager derfor ikke nogen form for betaling for at nævne de pågældende redskaber og firmaer bag. Det er simpelthen reelle anbefalinger, som hjælper dig til at lave en god omfattende og gratis hjemmeside test.

**Selvom værktøjerne er gratis, er der begrænsninger på nogle af dem. For at kunne arbejde professionelt op optimalt med SEO, markedsføring og hastighed for vores kunder, har DesignStudio derfor købt fuld adgang til de fleste.

***Ovenstående værktøjer har vi kun testet på WordPress hjemmesider og WooCommerce webshops, de bør dog kunne bruges til alle platforme.