Hvordan markedsfører du sig bedst?

Markedsføring er en uundgåelig del af det at drive forretning - medmindre du har så godt et navn og produkt, at kunderne kommer helt af sig selv.
Og sådan er det for de færreste nyetablerede forretninger. Så hvad enten du sælger et fysisk produkt, en ydelse eller dig selv - så er det en rigtig god ide at markedsføre sig.

Vi oplever ofte at folk undervurderer betydningen af markedsføring. Nogle tror, at når først de har en webshop - så kommer kunderne helt af sig selv. Og dette er langt fra virkeligheden. Vi vil derfor til enhver tid anbefale at man budgetterer med penge til markedsføring. Det kan godt være man allerede føler man har brugt sit budget på at få lavet selve hjemmesiden eller webshoppen - men faktum er, at hvis du ikke markedsfører din nye hjemmeside eller webshop så skal du ikke forvente at få trafik og salg på den. For hvordan skal dine potentielle kunder vide at du er 'open for business' - hvis du ikke fortæller dem det, der hvor de er? Dvs. på Google, Instagram, Facebook etc.

Der findes mange muligheder for markedsføring; herunder vil vi nævne nogle af dem - så du måske kan få dig et bedre overblik og beslutte dig for hvilken type markedsføring, der er den rette for dig.

 

Google Ads & Google Shopping

Google Ads (det, der tidligere hed Google Adwords) er betalt annoncering på Google. Med Google Ads betaler du et dagligt budget (helt efter eget valg - og ikke mindst pengepung) for at få vist annoncer, når potentielle kunder søger efter produkter og ydelser som du tilbyder. Vores erfaring er at det har en rigtig god effekt, og næsten uundgåeligt giver trafik til siden. Årsagen til dette skal bl.a. findes i at det kun er interesserede personer, der får vist dine annoncer. Sælger du fx legetøj, så spilder du ikke annoncekroner på folk der søger på noget helt andet.

Under Google Ads hører også Google Shopping - et fænomen der bliver mere og mere udbredt for webshopejere. Med Google Shopping vises dine produkter via et feed fra din webshop, med direkte link til produktet på din webshop. Dvs. hvis folk søger på 'blå hat' og du sølger sådan en, så vil dit produkt dukke op øverst på Google. Med billede, pris og det hele - dvs. at der kun skal meget få klik til for at en potentiel, interesseret køber bliver til en kunde.

Bemærk at gode produktbilleder er alfa og omega hvis du har en webshop - også hvis du annoncerer med Google Shopping.

SEO

SEO - også kendt som søgemaskineoptimering - kan sidestilles med troværdighed.

Hvem ønsker ikke at ens forretning, produkt, service, hjemmeside eller webshop fremstår troværdigt? Det siger sig selv; troværdighed øger salget og kundetilfredsheden. God søgemaskineoptimering er en Win-Win-Win. Du bliver glad fordi du får øget trafik og dermed flere besøg på din WordPress hjemmeside eller Woocommerce webshop. Dine kunder bliver glade fordi de kan finde hvad de søger efter. Og Google bliver glad fordi de kan forstå og indlæse din side og se, at den er bygget op efter alle 'best practice'-regler.

Søgemaskineoptimering handler i bund og grund om at bygge en hjemmeside eller en webshop så korrekt og optimalt som muligt. Det gør den troværdig - også overfor Google - og så rangerer din side derefter.

SEO handler om at lave så god en side som muligt; om at gøre sig fortjent til at blive indekseret på side ét.

Vi får tit spørgsmålet: Hvad er SEO egentlig? Udover at svare ”SEO står for Search Engine Optimization, altså søgemaskineoptimering” svarer vi typisk, at der er en kort version og en lang version. Søgemaskineoptimering er nemlig mange forskellige ting; ikke kun optimering af tekster. Søgemaskineoptimering er en kompliceret størrelse.

De fleste har nok i at høre den korte version. Her bruger vi tit en bog som sammenligning. Forestil dig en bog hvor forsiden, indholdsfortegnelsen samt forord er revet ud og krøllet sammen. Det gør bogen svær at finde rundt i og man for derved svært ved hurtigt at forstå hvad bogen præcis handler om. Dét er dårlig SEO.

Kontakt os hvis du vil høre mere om god SEO uden binding.

Sociale medier

Alle er på de sociale medier. Forbrugerne er på de sociale medier! Så det skal dit firma også være. Mange bruger rigtig meget tid på sociale medier i løbet af en hverdag; i frokostpausen på jobbet og om aftenen når de sidder derhjemme i sofaen. Derfor er sociale medier et vigtigt sted at være - og reklamere. Har du en webshop kan både Instagram og Facebook integreres til webshoppen, så folk kan klikke sig direkte fra jeres firmaprofil ind på et produkt, de kunne være interesserede i.

Derudover er det en god ting at komme med jævnlige opslag på sin firmaprofil - og måske endda indsamle nogle anmeldelser på den. Kunderne søger i højere grad efter andre kunders meninger om forskellige ting; se bare hvordan Trustpilot er vokset gennem årene.

Derudover har det også en positiv effekt på din rangering hos især Google, hvis der er en forbindelse mellem din hjemmeside eller webshop og sociale medier. Det viser at der er noget aktivitet og autencitet i firmaet - og det kan Google godt lide.

Så derfor; brug de sociale medier aktivt - og hvis det ikke er din boldgade, og du ikke har noget til at tage sig af det, så lad os hjælpe dig.

Amazon m.m.

Alle skriver for tiden om Amazon’s snarlige indtog i Danmark og hvad det kommer til at betyde for de mindre erhvervsdrivende.

Der er rigtig mange skræmmekampagner og mange har på forhånd dødsdømt de mange mindre erhvervsdrivende, da konkurrencen – både på pris og levering – fra Amazon skulle blive helt enorm.

Vi ser Amazon som et fremragende redskab til at booste den eksisterende forretning, man måtte have. Præcis ligesom Google, Facebook og andre internetgiganter, kan Amazon hjælpe dig til at blive synliggjort yderligere og dermed eksponeret for en hel masse potentielle kunder.

Det kræver selvfølgelig, at du samarbejder med Amazon og ikke modarbejder dem.

Men hvordan samarbejder du med Amazon? Der er mange muligheder. Vi har gennem tiden hjulpet flere kunder med at integrere deres WooCommerce webshop direkte til Amazon (og eBay, Facebook, Google mfl.). På den måde skal du ikke have styr på produktoprettelser, priser og lagerstyring mere end ét sted. Det hele styres fra din webshop og synkroniseres ud på Amazon’s salgsplatform således at millioner at potentielle kunder kan se dine produkter.

Så er du virksomhedsejer (der sælger fysiske produkter) med egen webshop – så glæd dig og gør dig klar til samarbejdet – Amazon er ligesom Google (bare bedre).

De erhvervsdrivende der i dag sælger fysiske varer, og som endnu ikke har en webshop, har til gengæld travlt, hvis de vil være med der, hvor det sker og hvor deres kunder er.